Advokatfirma
Fordi det er personligt
“At være advokat handler for mig om fortrolighed, tillid og tryghed
– med personlige relationer i øjenhøjde. Derfor har jeg valgt at være selvstændig advokat i Herning.”
Jeg har lang og udstrakt erfaring i at føre straffesager og kommer jævnligt i Retten i Herning, ligesom jeg har møderet for både Lands- og Højesteret. Det bedste resultat opnås, hvis du inddrager mig i sagen så tidligt som muligt. Det er derfor vigtigt, at du kontakter mig allerede, hvis du indkaldes til afhøring hos politiet.
En bistandsadvokat har du i visse tilfælde brug for, hvis du har været udsat for en forbrydelse, som ender med en straffesag. Som din bistandsadvokat kan jeg yde gratis advokatbistand, og varetage din sag og dine interesser under hele straffesagen.
Lige siden jeg begyndte med advokatmæssig rådgivning i 2000, har jeg været beskæftiget med familieret. Familieret er nok det, som kommer tættest på os som mennesker – det handler om vores følelser og vores liv, faktisk lige fra vugge til grav. Jeg hjælper med alt fra skilsmisser, forældremyndighedssager, samvær, børns bopæl, ægtepagter, testamenter og bodelinger – samt alt det andet, der kan skabe konflikter i familien.
Jeg beskæftiger mig i dag udelukkende med rådgivning til private – hovedsageligt i Herning og Ikast-Brande – inden for strafferet, familieret og sager om tvangsanbringelse. Du kan læse mere om mine kerneområder under de respektive menupunkter. Tit overlapper disse områder hinanden i konkrete sager, og dermed kan jeg hjælpe dig på flere fronter samtidig, uden at du behøver at hyre andre eller flere advokater end højst nødvendigt.
Kontakt mig og få en uforpligtende vurdering af, om jeg kan hjælpe dig. Det tager måske to minutter at afklare over telefonen, eller måske kræver det et personligt møde på mit kontor – under alle omstændigheder er det første møde eller den første samtale gratis.
Så send en mail til ck@kraruplaw.dk eller ring til mig på tlf. 26 807 233.
Bredgade 2A, 1
7400 Herning
Skriv til mig:
ck@kraruplaw.dk
Ring til mig:
+45 26 807 233
© 2022 Charlotte Krarup. Website designet af advicer